Elektronik

En hurtig guide til hvilken iPhone du skal vælge

0

Det er blevet tid til at udskifte din gamle iPhone med en ny, men da du ser dig omkring, finder du en jungle af forskellige iPhones at vælge imellem. Det kan være svært at finde rundt i, hvad forskellen er, og hvor meget bedre den nye iPhone 13 er i forhold til en ældre version. For at gøre det hele lidt nemmere, så kommer der her et par bud på, hvilken iPhone, der skal være din næste.

iPhone 13 mini – til dig der vil have det nyeste, men ikke behøver en stor skærm

Hvis du går fra at have en iPhone, der har en hjem-knap i bunden, så vil du opleve, at de fleste nye iPhones har fjernet denne knap for at gøre skærmen større. Dette er en velkommen forandring, hvilket også betyder, at du kan købe en iPhone, der er mindre end din nuværende, men hvor skærmen er større. Med den nye iPhone 13 mini får du en telefon med den nyeste chip, men hvor du stadig har plads til den i alle dine lommer. Det er den perfekte telefon til dig, der vil have en telefon, som holder mange år frem.

iPhone SE (2022)

Hvis du ikke vil betale en formue for en ny iPhone, så kan den nyeste iPhone SE klart anbefales. Den nyeste version af iPhone SE har beholdt hjem-knappen, men har indvendigt samme chip som iPhone 13. Du får altså en telefon, der kører på det nyeste system, men hvor du beholder udseendet fra gamle iPhones. Samtidig er den til en noget lavere pris end de andre nye iPhones. Det du går på kompromis med er blandt andet størrelsen af skærmen og kamerakvaliteten.

iPhone 13 Pro

Til dig der bare skal have den bedste iphone, så skal du kigge mod Apples bud på, hvad der er den bedste smartphone i hele verden. Det får du ifølge dem med deres iPhone 13 Pro, der udadtil ligner den normale iPhone 13, indtil du kigger på bagsidekameraet. Her finder du en ekstra linse, hvilket selvfølgelig betyder, at du får dig et noget bedre kamera. Herudover vil du opleve, at batteriet vil holde længere sammenlignet med andre iPhones. Alt i alt er denne telefon et monster, og du kan endda, hvis du ønsker det, få den i en endnu større version, iPhone 13 Pro Max, som også er den dyreste iPhone, du kan købe lige nu.

Børn med diagnoser og søvnbesvær 

Previous article

Sammenlign bredbånd og find det bedste for dig

Next article

Comments