Har du planer om at udføre et køb på afbetaling, er der talrige kreditudbydere at vælge mellem. Faktisk er der så mange at vælge mellem, at det kan være svært at vælge mellem dem. Det er især tilfældet, hvis du ikke rigtigt ved, hvad der adskiller dem.
Faktum er dog, at der er stor forskel på de mange udbydere. Derfor er det nødvendigt at vælge mellem dem med omhu, hvis du vil være sikker på, at du ikke vælger forkert. Når du skal vælge blandt de mange muligheder, er det især nedenstående, du skal have i fokus.
Undersøg muligheder ift. afdragsperiode
Først og fremmest skal du se nærmere på udbydernes muligheder i forhold til kreditperiode. Det er nemlig ikke alle udbydere, der tilbyder en lang kreditperiode. Skal du foretage et stort køb, vil du sandsynligvis foretrække at kunne afdrage over et stykke tid.
F.eks. er ViaBill en meget populær udbyder, men de har primært fokus på at tilbyde korte afdragsperioder. Det betyder, at du som regel vil være bedre stillet, ved at vælge en anden udbyder i denne forbindelse. Ønsker du derimod en kort afdragsperiode, kan ViaBill være et ideelt valg.
Hold øje med prisen
Det er bestemt ikke gratis at udføre køb på afbetaling. Derfor er det vigtigt, at du holder øje med prisen. Det er der rigtig mange, der glemmer at undersøge til bunds, hvorfor de ender med at brænde fingrene, da de får valgt en kreditudbyder, der er alt for dyr.
For at undgå dette, skal du finde ud af, hvad det totale tilbagebetalingsbeløb er. Dermed kan du nemlig regne ud, hvor meget du betaler i kreditomkostninger. Trækker du produktbeløbet fra dette beløb, vil det tilbageværende beløb være, hvad du skal betale for din afdragsordning.
Rentefrit er ikke ensbetydende med gratis
Der er mange, der tror, at det ikke koster noget at foretage et køb på afbetaling, såfremt der er tale om rentefri afbetaling. Det er dog ikke tilfældet, da der er andre omkostninger forbundet med det. F.eks. er der mange udbydere, der kræver, at du betaler et stiftelsesgebyr.
Der findes også udbydere, der kræver et gebyr, hvis du ikke vil tilmelde din betaling til PBS. Derfor er det vigtigt, at du ikke tror, at det er gratis at købe noget på afbetaling, blot fordi det er rentefrit. Netop derfor skal du ikke vælge ud fra renten, men derimod ud fra det totale tilbagebetalingsbeløb.
Vælg kreditudbyder først – webshop derefter
Det er de færreste webshops, der har flere kreditudbydere at vælge mellem. Langt de fleste vælger nemlig at samarbejde med en enkelt udbyder. Derfor skal du vælge den ønskede kreditudbyder, inden du vælger en webshop, du ønsker at handle hos.
Har du f.eks. besluttet, at du vil bruge Klarna som din kreditudbyder, bør du finde en oversigt over Klarna butikker. Dermed kan du let finde en webshop, der sælger, hvad du ønsker at købe.
Det sparer dig for tid og besvær, da du ikke ender med at oprette en ordre hos en webshop, som alligevel ikke tilbyder, at du kan betale med Klarna.
Comments